TinaSpace

Endelig lige et øjebliks stilhed i mit liv. Ja, jeg er helt alene hjemme. Skal først møde kl. 9.15, så det er på tide med en lille opdatering. Mathilde er kørt i dagpleje med far, da vores lille Polo tilsyneladende er afgået ved døden :( Det er ret træls, for vi har brug for to biler. Nå, men det løser sig nok…

Jeg var til vejning i går. Jeg havde tabt 1,6 kilo. Så smilet er fremme igen. I alt har jeg nu tabt 20,4 kilo. Jeg er også kommet ind i en god rytme omkring frokosten på arbejdet. Jeg laver simpelthen mad til et par dage, så slipper jeg for at gå i panik om morgenen over at jeg ikke har tænk på frokosten.

Jeg er efterhånden faldet godt til på mit nye job. Børnenes navne kan jeg allerede (klæbehjerne, jeg ved det)… Jeg har lært dem at synge Kaj og Andreas navnesang. Den elsker de, især når vi har bål og de skal holde varmen, så er det godt med en lille sang :O)

Dette blev en post om alting og ingenting. Men tiden flyver bare afsted i disse dage…

Men i dag gik det meget bedre. Vi har været ude det meste af dagen. Jeg har fået talt lidt med lederen og drøftet nogle småting omkring et par børn.

På vægtfronten, har jeg haft et mindre tilbageslag. Jeg havde taget 700 g på i Onsdags. Det er der ingen undskyldninger for, end at hoppe op på hesten igen. Jeg skal være bedre til at huske væksen, selv om jeg er på arbejde. Men det er bare ikke så tillokkende at drikke koldt vand, når man står og er ved at fryse røven ud af bukserne. Men det drejer sig om at holde focus på det jeg er i gang med, nemlig at ændre min kost.

Nu er det weekend og jeg skal nyde den med min lille familie. Jeg vil gerne i svømmehallen i morgen, men jeg må hellere lige prøve min badedragt først.

Jeg så i går i Magasinet Søndag, at det offentlige havde givet et par fra Roskilde 6 forsøg på kunstig befrugtning. Det 6. forsøg lykkedes. Undervejs har man været i tvivl om forældreevnen, da moderen er lettere udviklingshæmmet og faren er epilektiker. Man har desuden mens parret var i behandling afvist dem med overstående begrundelse, for derefter at tillade behandlingen alligevel.

Barnet bliver født på Roskilde sygehus, og vupti dukker kommunen op for at tvangsfjerne barnet. Man er kommet i tanker om at parret alligeveller ikke er egnet som forældre.

Hvem bærer ansvaret for dette? Hvorfor har man ikke forsøgt at finde løsninger der indrager parret. Eks. et ophold på en inst. der kunne vurdere parrets forældreevne? Jeg undrer mig over kommunens fremgangsmåde. Behandlingen skulle nok ikke ha’været startet op, hvis man ikke mener at parret magter et barn.

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af man ikke har gjort hvad man kunne for familien. Man burde i det mindste have fundet en løsning, hvor de kunne være sammen -hvor de nybagte forældre fik mulighed for at lære deres barn at kende. Hvor de kunne lære hvad det vil sige at have ansvaret for et lille barn. Et sted hvor de kunne få hjælp og vejledning 24 timer i døgnet, et sted hvor de kunne få støtte, hvis de må erkende at de ikke kan magte opgaven.

Jeg ved at disse tilbud findes. Men de er dyre, og det er måske i virkeligheden der skoen trykker hos Roskilde kommune.

Jeg ved ikke om nogen husker “Er du mors lille dreng” Det forældrepar fik testet deres forældreevne. De kunne ikke klare opgaven. Men de fik chancen. Det har Naja og Steen ikke fået.

Så er det i aften det sker. Jeg skal vejes for første gang i år. Jeg har jo selv fulgt lidt med på min egen vægt. I mandags hoppede jeg op på den for første gang siden den 14. dec. Et ½ kilo var der røget på… -og ærligt talt… Det er et mirakel at det ikke er mere, for jeg har godt nok bare givet den gas. Spist slik og chips i lange baner.

Men jeg startede op igen 2. januar med kostprogrammet. Så alt i alt føler jeg at det er billigt sluppet.

DDV starter jo op med et revideret kostprogram. Jeg er spændt på at se hvad nyt der er med. Jeg ved bla. at det bliver tilladt at spise marineret sild, men det kan jeg ikke lide anyways…

Næste gang der er slikdag er en dag i vinterferien…